ETABLERING AF LEGEPLADSER

Etablering af legepladser på offentligt tilgængelige områder (f.eks. skoler, parker, fælles arealer og lign.) kræver byggetilladelse fra kommunen.

Du skal ansøge om byggetilladelse, hvis der er tale om:

  • Anlæggelse af ny legeplads.
  • Ændring på en eksisterende legeplads ved etablering af nye legeredskaber/bygninger med en faldhøjde større end 60 cm. (f.eks. klatretårne, klatrevægge, svævebaner, rutsjebaner, skateboardbaner, legehuse, bålhytter, multihuse, shelters og lign.).
  • Større væsentlige renoveringer af eksisterende legeredskaber (f.eks. ændring af legeredskabers udformning, konstruktive ændringer).

Udskiftning af enkelte trin og brædder, maling af legeredskaber mv. betragtes som almindelig vedligeholdelse og kræver derfor ikke tilladelse fra kommunen.

Legepladsinspektørattest

I forbindelse med udstedelse af byggetilladelse til udførelse af ovenover nævnte byggearbejder stiller Mariagerfjord Kommune krav om, at der skal fremsendes en anmærkningsfri erklæring fra en certificeret legepladsinspektør på det udførte byggearbejde.

Erklæringen udgør dokumentation for at kravene i DS/EN 1176 del 1-7 og 1177 vedr. legepladsudstyr og stødabsorberende legepladsunderlag m.m. overholdes iht. BR-10 kap. 4.4, og at sikkerheden dermed er i orden.

Ansøgningsmateriale

Ansøgningsmaterialet skal indeholde følgende:

  • Ansøgning om byggetilladelse
  • Ansøgningsskemaet skal underskrives af ejer eller den ansvarlige person (for skoler og institutioner er den daglige leders underskrift tilstrækkelig).
  • Situationsplan, visende hele ejendommen samt placeringen af legeredskaberne.
  • Tegning eller foto af legeredskaber (dvs. plan-, snit- og facadetegninger).
  • Beskrivelse af materialevalg.
  • Dokumentation for at legepladsen overholder DS/EN 1176 del 1-7 (legepladsudstyr) og DS/EN 1177 (stødabsorberende legepladsunderlag).
  • Afhængig af det konkrete projekt kan der stilles krav om fremsendelse af statiske beregninger for legeredskabets/bygningens styrke og stabilitet (f.eks. ved multihuse, utraditionelle bygninger og legeredskaber og lign.).

Ansøgningen skal sendes til afdeling Byg.

Færdigmelding og ibrugtagningstilladelse

Når legepladsen er etableret, skal byggearbejdet færdigmeldes til kommunen, og inden den må tages i brug, skal kommunen udstede ibrugtagningstilladelse.

Du skal følge følgende procedure ved færdigmelding:

  • Kontroller om de betingelser, der er stillet i byggetilladelsen, er overholdt.
  • Rekvirer en certificeret legepladsinspektør til at kontrollere legepladsredskaberne og udarbejde en rapport.
  • Hvis der er bemærkninger i rapporten, skal de aktuelle fejl/mangler udbedres og derefter udarbejdes en ny, anmærkningsfri rapport.
  • Sammen med færdigmeldingsblanketten skal den anmærkningsfrie rapport fra legepladsinspektøren sendes til kommunen.
  • På baggrund af den anmærkningsfrie rapport meddeler kommunen ibrugtagningstilladelse og afslutter byggesagen.

Ved manglende rapport fra en certificeret legepladsinspektør meddeler kommunen ikke den nødvendige ibrugtagningstilladelse, og derfor må legepladsen ikke tages i brug.

Byggesagsgebyr

Når kommunen giver en lovliggørende byggetilladelse, vil der blive opkrævet et gebyr for byggesagsbehandling.

Sidst opdateret: 21-02-2011
Billede af legeplads og boern
Dreng sidder paa stol
Billede af pige paa legeplads
Legeredskaber og boern
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Afdeling Byg 

Østergade 22

9510 Arden

Tlf. 97 11 30 00

Mail til raadhus

 

Postadresse

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Att: Afdeling Byg

 

Kontakt en byggesagsbehandler