I Mariagerfjord Kommune slår vi alle ledige stillinger op.
Nogle stillinger opslår vi først internt, og kun vores egne medarbejdere kan søge interne stillinger.
Hvis du overvejer at sende en uopfordret ansøgning, skal du vide, at vi kun ansætter medarbejdere, når en ledig stilling har været slået op. På den måde sikrer vi, at vores medarbejdere udvælges blandt et bredt udvalg af interesserede ansøgere.
Der er enkelte undtagelser: Ved meget korte ansættelser og løse tilkaldevikarer kan vi ansætte uden opslag. Er du interesseret i at blive ansat som løs vikar eller lignende, skal du kontakte den arbejdsplads, hvor du gerne vil arbejde direkte.