SÆT DIT DANSETRIN PÅ DANSENS DAG

- dans til lands, til vands eller i luften?
30-01-2012

Dansen bliver fejret i hele verden d. 29. april. I Mariagerfjord Kommune kan både enkeltpersoner, foreninger og grupper være med til at fejre dagen.

- Og det er også deltagerne, der bestemmer, om det skal være folkedans eller break dance, der præsenterer kommunen, forklarer projektmedarbejder i Kultur og Fritid Annette Øllgaard Larsen.

Hvad er dansens dag?

- Dansens Dag er en måde at fejre og synliggøre dans på – både som motion og kunst. Og vi gør os ekstra umage for at vise, hvad dansen kan byde på - i alle genrer og for alle aldre, forklarer Annette Øllgaard Larsen.

Hun forklarer videre, at dansen kan mange ting – dans er kunst, motion, oplevelser, en måde at være sammen på, et fælles sprog, en måde at udtrykke sig på, velvære og at leve.

Sæt din dansetrin på dagen

Torsdag den 2. februar inviterer kommunen alle danse-interesserede til initiativmøde på Mariager Rådhus. På mødet skal det planlægges, hvordan Dansens Dag i Mariagerfjord Kommune skal forløbe.

- og vi håber på et stort fremmøde, siger Annette Øllgaard Larsen.

Dance Attack kommune i 2012

Dansens Hus har i 2012 udnævnt Mariagerfjord Kommune til Dance Attack kommune. Derfor vil kommunen arbejde strategisk med dans hele 2012. Blandt andet får man besøg af en dansebande i ugen op til Dansens Dag.

Dansebanden vil undervise og lave workshops i Årets Dans, som er inspireret af livet i Uganda.

Tilmelding

Tilmelding senest den 1. februar til projektmedarbejder i Kultur og Fritid Annette Øllgaard Larsen tlf. 97 11 35 04 eller
anola@mariagerfjord.dk / 97 11 35 04.




TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGTEN
Dansens dag
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Tlf.  97 11 30 00

raadhus@mariagerfjord.dk

  

Send sikker e-mail

Mail via borger.dk 

 

Telefontider

Mandag-onsdag 8.00-15.30

Torsdag 8.00-17.00

Fredag 8.00-12.00

 

Åbningstider

Mandag-onsdag 10.00-15.30

Torsdag 10.00-17.00

Fredag 10.00-12.00


Borgerservice Arden og Mariager

Tirsdag 13.00-15.00

Torsdag 15.00-17.00