Hvis du kommer fra et land uden for Norden eller EU, og kommer til Danmark f.eks. som flygtning, kan du få introduktionsydelse de første 3 år af dit ophold i Danmark. Herefter kan du få starthjælp. Ydelseskontoret kan udbetale introduktionsydelse, hvis du:
- Ikke kan klare dig selv økonomisk
- Ikke er berettiget til uddannelsesstøtte (SU) eller pension
- Ikke har fået opholdstilladelse.
- Deltager i et introduktionsprogram
- Er registreret som jobsøgende i jobcentret og har oprettet et elektronisk CV på jobnet
- Er aktiv jobsøgende
Introduktionsprogram
For at få introduktionsydelse udbetalt skal du deltage i et treårigt introduktionsprogram, som kommunen fastlægger. Hvis du udebliver fra introduktionsprogrammets aktiviteter, kan kommunen nedsætte eller ophæve ydelsen.
Læs mere om introduktionsprogrammet.
Forsørgerpligt
Du har mulighed for at få forsørgertillæg, hvis der er børn under 18 år i husstanden. En husstand kan højest få 2 forsørgertillæg. Det månedlige forsørgertillæg er:
- 1.532 kr. pr. barn for enlige forældre
- 1.270 kr. pr. barn for gifte og samlevende forældre
Klagemuligheder
Det er kommunen, der er ansvarlig for behandlingen af sager vedrørende introduktionsydelse. Du kan klage over din kommunes afgørelse hos de Sociale Nævn