BEKYMRET FOR ET BARNS TRIVSEL

Når du bliver bekymret for et barns trivsel

Du har som borger pligt til at underrette Børn og Familie, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare. Dette gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, der har problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Du kan kontakte Børn og Familie skriftligt i brev eller på mail, telefonisk eller personligt.

Du vil senest 6 hverdage efter, at vi har modtaget din underretning modtage en bekræftelse på, at kommunen har modtaget din underretning. Du vil som privatperson ikke have aktindsigt i sagen, og vil derfor i øvrigt ikke høre mere til Børn og Families behandling af sagen.

Den eller de, der har forældremyndigheden, har ret til aktindsigt i sagen og dermed ret til at få at vide, hvem der har underrettet Børn og Familie.

Anonyme underretninger

Anonyme underretninger - dvs. hvor Børn og Famlie ikke kender underretter - modtages og behandles lige så seriøst som enhver anden underretning. Uanset om der er tale om en skriftlig eller en telefonisk underretning.

Særlig underretningspligt for offentligt ansatte

Alle offentligt ansatte har en skærpet pligt til at underrette kommunen, hvis man under udøvelsen af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved.

Underretning efter servicelovens § 153 - dvs. underretning fra offentligt ansatte - sker på den særlige underretningsblanket, som er beregnet til underretninger fra ansatte i offentlig tjeneste og praktiserende læger. Blanketten kan også anvendes af privatskoler.

Skemaet vedrørende underretninger findes her.

For at få overblik over arbejdsgangene i det tværfaglige samarbejde er der udarbejdet en pjece for personalet. 

Pjece "Tværfagligt samarbejde om børn"

Sidst opdateret: 16-05-2012
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Børn og Familie

Fjordgade 5

9550 Mariager

Tlf.  97 11 30 00

Mail til raadhus

 

Send sikker e-mail

Mail via borger.dk

 

Telefontider

Mandag-onsdag 8.00-15.30

Torsdag 8.00-17.00

Fredag 8.00-12.00

 

Åbningstider

Mandag-onsdag 10.00-15.30

Torsdag 10.00-17.00

Fredag 10.00-12.00


Personlig kontakt
 
 

AKUT HJÆLP