BØRN MED SÆRLIGE BEHOV
Iflg. loven om social service § 32 skal Kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud.
Det er Kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud.
I Mariagerfjord Kommune er der oprettet følgende særlige dagtilbud efter §32:
Børnehaven Vinkelvej
Lærkereden er placeret i Børnehaven Vinkelvej, Vinkelvej 15, Hobro. Plads til 8 børn med nedsat funktionsevne.
Dagtilbudet Broen
2 specialgrupper i Rosenhaven, Døstrupvej 21, 9500 Hobro, med plads til 8 børn i hver. Den ene gruppe vil være målrettet børn med ADHD og den anden i forhold til varigt psykisk funktionsevne.
Forud for, at et barn visiteres til en plads i et særligt dagtilbud, afholdes der en koordinationskonference, hvor barnets behov afdækkes. På baggrund af denne konference visiteres barnet til en relevant plads blandt kommunens særlige dagtilbudspladser.
De pædagogiske konsulenter i Mariagerfjord Kommune skal sikre, at området imødekommer de krav og mål som stilles af lovgivning, kommunalbestyrelse, direktion og dagtilbudschef i forhold til børn med særlige behov.
Det er også de pædagogiske konsulenter der varetager Mariagerfjord Kommunes overordnede værdier og mål indenfor det pædagogiske område i dagtilbuddene.
Læs mere om de pædagogiske konsulenters opgaver.
Sidst opdateret: 16-05-2012