BEVARINGSVÆRDIGE SAMMENHÆNGE
Kulturarven findes både i byen og på landet. Bevaringsværdierne omfatter både enkeltelementer og helheder – fra ydmyge spor til storslåede kulturmiljøer – der viser menneskets virksomhed fra forhistorisk tid til nutiden.
Mariagerfjord Kommune ønsker, at forvalte vores faste kulturarv så ansvarligt som muligt. Vi har blik for den enorme betydning, kulturarven har som sammenhængsfaktor i vores nye kommune, men vi har også blik for den magt, der ligger i at udvælge og forvalte den faste kulturarv.
Mariagerfjord Kommune som kulturarvskommune
Kulturarvsstyrelsen og Realdania inviterede i 2008 samtlige af landets kommuner til at ansøge om at blive Kulturarvskommune. Mariagerfjord Kommune sendte en ansøgning ind og blev udvalgt sammen med tre andre kulturarvskommuner
Mariagerfjord Kommune har brugt kulturarvskommuneprojektet til at arbejde med kulturarv som en strategisk ressource i kommuneplanen og på den måde sikre, at Danmarks Smukkeste Fjord får en tydeligere fjordprofil både indadtil og udadtil. Til hjælp med dette har vi udarbejdet et Fjordatlas – Dejlig er fjorden.
Mariagerfjord Kommune skal således samles om fjorden som en ressource, så der skabes en fælles fortælling om fjorden.
Sidst opdateret: 17-02-2011