KIRKER

En række kirkers nære omgivelser er fredet ved frivillige aftaler indgået i 1950'erne; de såkaldte Provst Exner-fredninger.

I 1950'erne tog provst Johan Exner et unikt og bemærkelsesværdigt initiativ til at beskytte kirkernes omgivelser gennem fredning. Provst Exner så tidligt, at kirkernes smukke og markante placering i landskabet var truet af spredt bebyggelse af bygninger, huse, skure, plankeværker, beplantning osv. Dette skæmmede i høj grad kirkens fremtoning i landskabet, fandt provst Exner. Der var dengang intet i lovgivningen, der kunne forhindre dette uheldige byggeri.

Provst Exner anmodede i 1941 staten om at tage affære, men pga. krigen trak det ud. Provst Exner tog derfor fat i sit eget provsti og fik ved forhandlinger med lodsejerne gennemført frivillige fredninger omkring så godt som alle kirker, og det uden en eneste erstatning. Kongstanken bag metoden var, at fredningerne skulle opnås i ”gensidig god forståelse og på demokratisk basis”. Selv byggemoden jord blev fredet på frivillig basis. Efter krigen fulgte staten op på dette fine eksempel og fik metoden udbredt til resten af landet. (Kilde: ”Fredning af kirkernes omgivelser” af provst Johan Exner).

Provst Exner var på den måde ophavsmand til i alt ca. 4.500 frivillige fredninger af kirkenære omgivelser, hvilket i høj grad har sikret kirkerne mod spredt bebyggelse. Disse fredninger gælder den dag i dag, idet Exner-fredningen er tinglyst på de omfattede ejendomme. Exner-fredningerne administreres meget restriktivt, så kirkerne også fremover udgør et markant og smukt element i landskabet, helt i tråd med Provst Exners oprindelige hensigt. Du kan selv læse mere om kirkefredningerne på Miljøportalen

Dispensation fra kirkeomgivelsesfredningen søges på samme måde som de øvrige fredninger, dvs. hos Fredningsnævnet. Men vær opmærksom på, at der sjældent gives dispensation. Beskriv dit projekt, vis på en skitse eller et kort projektets beliggenhed og husk altid at oplyse ejendommens matrikelnummer. Desuden er det vigtigt, at du giver en begrundelse for, hvorfor du gerne vil lave dit projekt inden for kirkeomgivelsesfredningen, og hvorfor det ikke kan placeres uden for denne. Ansøgningen sendes til Mariagerfjord Kommune 

Du kan få en kopi af de enkelte kirkeomgivelsesfredninger ved at henvende dig til Mariagerfjord Kommune 

Alle kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet har endvidere en kirkebyggelinie. Den omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. Bestemmelsen omfatter ikke kirker, hvor der er bymæssig bebyggelse hele vejen rundt inden for beskyttelseszonen. Læs mere om kirkebyggelinjen.