Naturen i Danmark er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992, men er siden da revideret. Loven har til formål at bevare naturen af hensyn til mennesker, dyr og planter. Naturbeskyttelsesloven er et udtryk for en samfundsinteresse i at beskytte levesteder for planter og dyr.
En række naturtyper er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Du kan læse mere om de beskyttede naturtyper på kommunens faktaark om beskyttet natur.
Disse naturtyper er beskyttet overalt i Danmark. I Mariagerfjord Kommune er omkring 7000 ha beskyttet på denne måde, eller hvad der svarer til knap 10 %.
Hvad er beskyttet?
- Søer og vandhuller
- Moser
- Ferske enge
- Heder
- Overdrev
- Strandenge og strandsumpe
- En række udpegede vandløb
Søer og vandhuller skal være mindst 100 m2 for at være beskyttede. Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe er beskyttede, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m2. Moser under 2500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer.
Har du beskyttet natur på din ejendom?
Du kan se, om du har et beskyttet areal på din ejendom ved at zoome ind på nedenstående kort:
Bemærk, at registreringen på kortet er vejledende, og at det er de enkelte arealers aktuelle tilstand og planteliv der afgør, om de er beskyttet. Det skyldes, at naturen er dynamisk og at et område, der ikke hidtil har været beskyttet, kan ”vokse ind i” beskyttelsen, efterhånden som de karakteristiske planter indfinder sig. Det kan f.eks. være en opgivet mark langs et vandløb, der langsomt udvikler sig til en eng. Et areal kan således godt være beskyttet, selv om det ikke er vist på kortet.
Omvendt kan et areal også ’vokse ud’ af beskyttelsen, f.eks. ved at blive til skov. Hvis du er i tvivl om du har et beskyttet naturareal på din ejendom, kan du kontakte: Mariagerfjord Kommune på telefon 97 11 30 00. Du er sikret et svar på din henvendelse indenfor 4 uger.
Hvad gælder for beskyttet natur?
Det er forbudt at ændre på tilstanden af et beskyttet naturområde. Kommunen kan give en dispensation fra dette forbud, men der skal være tale om ganske særlige forhold, før kommunen kan give en dispensation, Det betyder ofte i praksis, at kommunen kun giver dispensation til indgreb, der fremmer naturen, f.eks. naturpleje, eller til indgreb, der anses for ubetydelige i forhold til beskyttelsen af området. Den hidtidige drift (græsning, gødskning o. lign.) kan fortsætte, men hvis driften ændres eller intensiveres, kræves der dispensation.
Oprensning af søer og grøfter og vedligeholdelse af dræn kan også kræve dispensation, medmindre denne vedligeholdelse er foretaget mindst hvert 7-10 år. Ændring af drænforhold kræver ligeledes dispensation.
Der er intet særligt ansøgningsskema. Hvis du ønsker at søge om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, skal du sende en skriftlig ansøgning, hvor du beskriver og begrunder det ansøgte. Du bedes også vedlægge et kort som viser, hvor indgrebet vil finde sted. Kommunen vil i de fleste tilfælde kontakte dig for at aftale besigtigelse af stedet, dels for at vurdere om indgrebet kan tillades, dels for at fastlægge naturområdets aktuelle afgrænsning.
Kommunens afgørelser i sager om beskyttet natur kan påklages til Naturklagenævnet indenfor en frist på 4 uger af ejendommens ejer, samt en række myndigheder og foreninger. Læs mere om klageregler efter naturbeskyttelsesloven.
International naturbeskyttelse
EU har haft en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Derfor er der etableret en række internationale naturbeskyttelsesområder. I EU-sprog kaldes de internationale naturbeskyttelsesområder for Natura 2000-områder. Du kan læse mere om Natura 2000 på kommunens hjemmeside.
Hvor kan jeg læse mere?
Du kan læse meget mere om beskyttet natur på Naturstyrelsens hjemmeside.