BOLDBANER OG ANDRE IDRÆTSANLÆG
Mariagerfjord Kommune vil gerne være medvirkende til at skabe gode fysiske rammer for et sundt lokalmiljø, samt sikre kvalitet i kommunens idrætsanlæg. Kommunen råder over et stort antal forskellige idrætsanlæg som stilles til rådighed for kommunens aktive foreninger. Driften af idrætsanlæggene varetages af Park og Trafik, mens tildeling og serviceniveau fastlægges i Kultur og Fritid.
Boldbaner
For at sikre kvalitet i kommunens idrætsanlæg, plejer Park og Trafik kommunens boldbaner ud fra en faglig vurdering, i dialog med brugerne, samt i overensstemmelse med politiske beslutninger.
Hver enkelt boldbane er prioriteret som enten træningsbane, kampbane eller opvisningsbane. Med prioriteringen følger en fastlagt plejeplan, som både foreninger, forvaltning og politikere er bekendt med. På den måde sikres en ensrettet og harmoniseret pleje af banerne, samtidig med at foreningerne ved hvilken pleje som kan forventes på den enkelte bane.
Tilskud til kridtning
Udbetales automatisk (primo marts) til foreninger som spiller på egne eller kommunalt ejede boldbaner.
Tilskud til mål og net
Foreninger som spiller på egne eller kommunalt ejede boldbaner, kan ansøge om tilskud til indkøb af mål og net. Kontakt Park og Trafik om tilskud til mål og net, se kontaktinformation til højre her på siden.
Andre idrætsanlæg
For at sikre kvalitet i kommunens idrætsanlæg, plejer Park og Trafik kommunens idrætsanlæg ud fra en faglig vurdering, i dialog med brugerne, samt i overensstemmelse med politiske beslutninger.
Kommunens mange forskellige idrætsanlæg kræver forskelligartet pleje og vedligeholdelse.
For at tilgodese den enkelte forenings behov mest muligt, tilrettelægges vedligeholdelse og pleje i samarbejde mellem foreningen og Park og Trafik.
Sidst opdateret: 27-01-2011