Influenzasæsonen er snart over os, og det kan være en god ide at blive vaccineret, selv om du føler dig sund og rask. Vaccination er den bedste måde at undgå at blive alvorligt syg af influenza og dermed også begrænse risikoen for følgesygdomme som f.eks. lungebetændelse.
Vaccinationen mod influenza er gratis, hvis:
• Du er fyldt 65 år.
• Du er førtidspensionist
• Du har en kronisk sygdom og din læge vurderer, at det er en god ide at blive vaccineret.
• Du er gravid og mere end 12 uger henne
• Du er svært overvægtig (BMI > 40) og lægen anbefaler vaccination.
Tilbuddet gælder fra den 1. oktober – 31. december 2011.
Læs mere på www.beskytdigmodinfluenza.dk
Vaccination er mulig flere steder i kommunen, f.eks. hos lægen. Hold øje med annoncer i avisen.