Traktor med Sneplov

SNERYDNING

I det følgende beskrives Kommunens snerydning og hvilket serviceniveau, der som udgangspunkt kan forventes på Kommunens vej- og stinet. 

Kørebaner

  • Vintervejklasse A (fjerntrafik): Snerydning udføres ved drivedannelse, eller hvis der er faldet så meget sne, at det ikke er tilstrækkeligt at strø salt. Snerydning iværksættes hele døgnet, alle ugens dage.
  • Vintervejklasse B (nærtrafik): Snerydning udføres ved drivedannelse, eller hvis der er faldet så meget sne, at det ikke er tilstrækkeligt at strø salt. Der sneryddes i tidsrummet kl. 3 – kl. 20 alle ugens dage.
  • Vintervejklasse C (lokaltrafik): Der sneryddes i tidsrummet kl. 06 – kl. 19, når indsatsen på A og B veje er afsluttet.

Stier og fortove

  • Vinterstiklasse A (hovedstier): Snerydning kan foretages på hverdage i tidsrummet kl. 06 – kl. 19.
  • Vinterstiklasse B (lokalstier): Snerydning foretages ikke.

Øvrige veje og arealer

Fjerntrafikveje (vintervejklasse A) prioriteres før øvrige veje og arealer, når forholdene nødvendiggør prioritering.

Rastepladser, holdebaner og lignende

Snerydning af rastepladser, holdebaner og lignende begyndes normalt først efter genopretning af acceptabel trafiksituation på kørebaner.

Bortkørsel af sne foretages kun i bymæssig bebyggelse samt fra cykelbaner, holdepladser og betydende vejkryds. Dog kun hvis vintervagten skønner det nødvendigt af hensyn til trafikken.

Snevolde

Inden arbejdet indstilles, bliver snevolde ved eller på kørebanen ved en offentlig vejs tilslutning til en anden offentlig vej så vidt muligt skubbet til side. Vejbestyrelsen fjerner normalt ikke snevolde ud for indkørsel til private ejendomme eller ud for private fællesvejes tilslutning til offentlig vej.

Vejbestyrelsen har kastet sne på arealer, hvor grundejer har rydningspligt

Vejbestyrelsen forsøger så vidt muligt at undgå, at sne kastes ind på arealer, hvor rydningspligten påhviler grundejeren. Hvis denne situation alligevel opstår, skal det betragtes som et nyt snefald. Denne sne fjernes ikke af vejbestyrelsen.

Gennemgående veje

Glatførebekæmpelse sker i samarbejde med tilgrænsende vejbestyrelser. Trafikanterne skal i videst muligt omfang kunne forvente en ensartet glatførebekæmpelse på samme vejstrækning

Sidst opdateret: 02-02-2011
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Park og Trafik

Østergade 22

9510 Arden

Tlf. 97 11 30 00

Mail til rådhus

 

Postadresse

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Att: Park og Trafik


Gitte Nielsen

giniemariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 36 43


Helle Larsen

helarmariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 36 56


Christina K. Kronborg

chkromariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 36 44