VOKSENLÆRLING

Hvis din virksomhed indgår en uddannelsesaftale med en person på 25 eller derover, er vedkommende voksenlærling. Det betyder at lærlingen skal have en løn der mindst svarer til den overenskomstmæssige ufaglærte løn indenfor området. Til gengæld får du en medarbejder med masser af livserfaring, og måske en medarbejder med relevant erhvervserfaring.

Betingelser

Hvis uddannelsen står på ”positivlisten” kan virksomheden få et tilskud til lærlingens løn på 30 kr.  timen i op til 2 år. Hvis uddannelsen ikke står på positivlisten, kan virksomheden i stedet anvende præmie- og bonusordningen, der administreres af ATP, og som i 2011 kan udgøre op til 70.000 kroner pr. uddannelsesaftale.

For alle voksenlærlinge er der forhøjet elevrefusion under skoleperioder.

”Positivlisten” udarbejdes af Beskæftigelsesregionerne, og der kan derfor være regionale forskelle på listerne. Overordnet gælder det, at en uddannelse kommer på listen hvis der er mangel på arbejdskraft indenfor området.

Det er virksomhedens beliggenhed der er afgørende for hvilken liste der er gældende. Så for virksomheder i Mariagerfjord Kommune er det listen fra Beskæftigelsesregion Nordjylland der er gældende – også selvom voksenlærlingen bor et andet sted.

Positivlisten revideres hvert år pr. 1. januar og 1. juli, og den aktuelle positivliste er altid tilgængelig på Beskæftigelsesregionens hjemmeside, hvor du også kan finde yderligere information om voksenlærlingeordningen.

Hvordan?

Du velkommen til at kontakte Virksomhedsservice i Jobcenter Mariagerfjord for yderligere oplysninger. Vores konsulenter kommer gerne på besøg i din virksomhed for at fortælle mere om ordningen eller for at hjælpe med at udfylde blanket AB 501, som er ansøgning om tilskud til en voksenlærling.

Du kan læse meget mere om voksenlærlingeordningen på www.fremtidenerfaglært.dk.

Sidst opdateret: 10-01-2011
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Jobcenter Mariagerfjord

Korsgade 2

9500 Hobro

Tlf. 97 11 33 00

jobcenter@mariagerfjord.dk

Sikker e-mail via borger.dk 

 

Postadresse

Ndr. Kajgade 1

9500 Hobro


Anne Aarup Mikkelsen

anamimariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 33 43


Søren Uhrenholt

souhrmariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 33 72