Som udgangspunkt meddeles der ikke grave- og støbetilladelser til byggeprojekter, der er omfattet af Bygningsreglementets kap. 1.3.2 (byggerier af begrænset kompleksitet).
Der kan kun i særlige tilfælde eller ved større byggeprojekter (projekter i flere etaper) meddeles grave- og støbetilladelse.
Før der kan gives en grave- og støbetilladelse skal det sikres, at:
- Evt. lokalplan/byplanvedtægt er overholdt
- Bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser er overholdt
- Fundamentet og samtlige ledninger i terræn følger reglerne herfor
Derfor skal der som minimum sendes følgende materialer:
- Situationsplan
- Facade- og snittegninger
- Terræn- og fundamentsplan (inkl. ledninger)
Afhængigt af det konkrete projekt kan der stilles krav om yderligere tegningsmateriale.
Der opkræves gebyr for udstedelse af grave- og støbetilladelser.