Udover byggetilladelse kræver nogle byggerier også tilladelse efter planlovens § 35 stk. 1 (landzonetilladelse).
Planloven inddeler hele landet i byzoner, sommerhusområder og landzone.
Landzonen er videre opdelt i:
- lokalplanlagte områder – arealer i landzonen, hvor der er udarbejdet en lokalplan.
- landsbyer – som er afgrænset i kommuneplanen.
- det åbne land – den uplanlagte del af landzonen.
Formålet med inddelingen af det åbne land i zoner og bestemmelserne i landzone er, at modvirke en tilfældig og uhensigtsmæssig spredning af byer og anlæg i det åbne land.
I landzonen må man som udgangspunkt kun bygge og anlægge det, der er nødvendigt for hovederhvervene i landzonen, dvs. landbrug, skovbrug og fiskeri. Alle andre anlæg kræver en særlig tilladelse efter planlovens § 35.
Et par eksemplar på noget der kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 35 stk. 1:
- at udstykke en grund.
- at bygge nye bygninger til eksisterende virksomheder.
- at udvide eksisterende bygninger.
- at etablere en ny virksomhed.
Der er særlige muligheder for brug af ældre landbrugsbygninger til håndværk, industri, butik, bolig eller lign. efter planlovens § 37.
Er du i tvivl om dit byggeri kræver tilladelse efter planloven, kan du kontakte afdeling Byg.
Ansøgningsmateriale
Hvis dit byggeri kræver landzonetilladelse, skal du indsende en ansøgning, som indeholder:
-
Ansøgning om landzonetilladelse.
- Baggrund for ansøgning (begrundelse).
- Situationsplan, visende bygningens placering på grunden.
- Plantegninger.
- Facadetegninger med beskrivelse af materialer og farvevalg.
Når kommunen meddeler en landzonetilladelse, bliver den offentliggjort (annonceret) i kommunens lokalaviser.
Tilladelsens gyldighed
En landzonetilladelse skal udnyttes inden 3 år.